Et Grønt Danmark, der ikke kun er baseret på sol- og vindenergi

I Danmark kommer blot 10 % af vores energi kommer fra vind og sol.

Man ser at vindenergi, solenergi og andre rene energikilder udgør blot 10 % af vores samlede energiforbrug i 2019. Biomasse udgør 31 % og fylder tre gange så meget. Danskernes opfattelse står dermed dårligt mål med virkeligheden. Faktisk kommer blot 22 % af den vedvarende energi fra vindenergi, hvor at hele 70 % af den “vedvarende” energi kommer fra biomasse.

Danskerne tror, at vindenergi udgør en stor del af Danmarks energiforbrug, og at vindenergien har skabt betydelige CO2-reduktioner, som har gjort os til klima-ledere. Virkeligheden er dog, at vi får blot 10 % af al vores energi fra vind, og at vindenergi kun udgør 24 % af den “vedvarende energi”, hvoraf biomasse udgør 70 %. CO2-”reduktionen” er opnået ved, at vi har outsourcet industri (og dermed CO2-udledningen fra industrien) og erstattet kul med “CO2-neutrale” træpiller. Det gjorde vi i samme periode, som vi byggede vindmøller, hvilket har forvirret folk, som blander tingene sammen. Danmark er det land i verden, der producerer mest vindenergi per indbygger. Alligevel scorer Danmark kun en trist 37. plads, når man rangerer verdens lande over, hvor stor en del af energiforbruget, der kommer fra rene energikilder.

Så tiden er inde til, at vi for alvor bliver nødt til at tænke kernekraft ind i den grønne omstilling i Danmark.

Erhvervsuddannelserne skal styrkes, så vi også i fremtiden har dygtige håndværkere

Frafaldet på landets erhvervsuddannelser er alt for højt og udsigten til mangel på faglærte vækker bekymring hos politikerne og i erhvervslivet. Prognoserne siger, at der i 2030 kommer til at mangle op mod 75.000 faglærte. Står det til troende vil det være en katastrofe for hele Danmark.

Arbejdserfaring værdsættes meget af virksomhederne, og mangel på en sådan erfaring udgør derfor en stor hindring for førstegangs jobsøgende. Mange unge er fanget i en ond cirkel; de kan ikke finde deres første job, men de kan ikke få det job, fordi de ikke har nogen arbejdserfaring. Lærlingeuddannelser har vist sig at have stor indvirkning på fremme af ungdomsbeskæftigelse og er en vigtig årsag til det lave ungdomsarbejdsløshedsniveau i nogle europæiske lande. Det er en læring, som vi skal bygge videre på i Danmark.

”Forskningen viser, at der er en gensidig motivationseffekt, når man kan se sammenhængen mellem teori og praksis. Når eleverne kan se, at teorien kan bruges i praksis, styrker det deres motivation for at lære teori – og når de omvendt kan se, at teorien faktisk bidrager med noget i forhold til praksis, styrker det også deres læring i praksis,”

Lavere skatter og afgifter for at styrke beskæftigelsen, øge væksten og skabe en bedre dansk økonomi

Vi ønsker et mere enkelt og fair skattesystem med et lavere skattetryk. Vi skal belønne – ikke straffe – de danskere, der går på arbejde og bidrager til fælleskassen. Det skal være frugtbart for enhver, der vil yde en ekstra indsats. Ellers dræber vi virkelysten, der er selve grundlaget for vores velstand.

Der er ingen grund til, at danskerne skal bo i et af verdens mest skatte- og afgiftsplagede lande. Når skatte- og afgiftsbyrden bliver for tung, spænder den ben for flid og innovation. Vi skal bane vejen for dem, der kan og vil, fordi det i sidste ende er sådan, vi har råd til at hjælpe dem, der ikke kan selv.

Regeringen har gjort det dyrere at være dansker og hævet skatterne mere end 40 gange. Det er den helt forkerte kurs. Med vores skattepolitik tager vi de første skridt i retningen af markant lavere skatter. Det er en realistisk vej, hvor vi tager et skridt ad gangen. Det er sådan, man skaber resultater.

Vi vil sænke skatten på arbejde for alle. Vi vil helt fjerne arveafgiften. Vi vil sænke registreringsafgiften. Og vi vil sænke boligskatterne igen. Sådan arbejder vi i Det Konservative Folkeparti for lavere skat. Skridt for skridt. Regering efter regering. Det gør vi, fordi det er resultaterne, der tæller.

Et styrket politi, hvor ordentlige arbejdsforhold og borgernes tryghed er nøgleord

Er det rimeligt, at politiet ikke kan udføre deres arbejde, uden at blive udstillet på de sociale medier med ansigt, navn, tjenestenummer og i nogle tilfælde bopæl og familierelationer? - dette uden. at den ansvarlige for opslaget kan straffes? Hvis f eks. en butiksejer offentliggør billeder af en butikstyv, bliver vedkommende straffet med en stor bøde. Denne forskel er urimelig og det er jo det rene galimatias!

Det er desværre en tendens, der har været stærkt stigende over de sidste år. Det er medvirkende til dårligt arbejdsmiljø, stress og dermed øget sygdomsfravær.

Vi skal passe på vores politibetjente, så de kan gå på arbejde, uden at de skal frygte for deres egen og familiens sikkerhed. Derfor vil vi fra Konservative side gøre det ulovligt at offentliggøre billeder og videoer af betjente, som er i gang med at udføre deres arbejde. Det vil sige billeder og videoer, hvor betjente kan genkendes via deres ansigt, navn eller tjenestenummer, som kan gøre at det er muligt at opspore hvor den eller de pågældende betjente bor.

Vil det så slet ikke være muligt at anmelde betjente for overtrædelser af deres magtbeføjelser? - jo, det vil stadigvæk være muligt at klage over betjente, som man mener har overtrådt deres magtbeføjelser. Man har altid mulighed for at klage over politiet og over den enkelte politibetjent, og dette gøres via den enkelte betjents tjenestenummer, som står synligt på betjentens uniform. Så dette forslag vil på ingen måde svække borgerens retssikkerhed - men det vil sikre, at vores betjente kan udføre det arbejde, de er ansat til - uden at skulle frygte unødigt for deres egen eller deres families sikkerhed. Det er kun ret og rimeligt.

En værdig alderdom, hvor den ældre er i centrum og er medbestemmende

Jeg ønsker, at ældre får en værdig alderdom med mere hjælp.

Dine behov skal være i fokus, når du en dag får brug for hjælp. For lysten til selv at bestemme over eget liv forsvinder ikke, blot fordi man bliver gammel. Derfor vil vi give alle plejehjemsbeboere og sårbare i hjemmeplejen én times valgfri hjælp om ugen, som hjælp til madlavning, rengøring, praktisk hjælp eller måske bare en tur ud i det fri, udover den hjælp, som den ældre allerede er visiteret til.

Alle borgere har forskellige behov. Derfor ønsker vi desuden at kæmpe for, at ældre får så meget selvbestemmelse som overhovedet muligt – så de kan få den alderdom, som de fortjener. Det vil sige, at man selv skal kunne bestemme, hvem der kommer og gør rent i ens hjem og leverer den pleje, man har brug for. Og så vil vi sikre friplejehjem i alle landets kommuner, så alle ældre kan vælge et alternativ til det kommunale plejehjem i den kommune, de bor i.

Som pårørende skal man ikke frygte, hvordan ens gamle familiemedlemmer behandles, når de er alene på plejehjemmet. Vi vil have kompetente plejehjemsledere, der bruger mindre tid bag skærmen og mere tid med de ældre og personalet. Der skal være mindre udskiftning blandt de ansatte, så de ældre genkender det plejepersonale, der kommer i deres hjem, og de ansatte kender de ældres sygehistorik og præferencer. Sådan skaber vi tryghed for de ældre og deres pårørende.